Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål?

Hos Airnavia modtager vi løbende forskellige spørgsmål fra vores passagerer. Her på siden har vi samlet de oftest stillede spørgsmål, så tjek, om du finder svaret på dit spørgsmål her.

Håndbagage

Når du rejser med Airnavia, må du altid medbringe et styk gratis lille håndbagage på maksimalt 5 kg, hvis det lever op til Airnavias regler for lille håndbagage. Dette betyder, at håndbagagen skal kunne ligge under flysædet foran dig, og målene på bagagen må derfor maksimalt være længde 40 cm x højde 25 cm x bredde 20 cm. 

Din håndbagage bliver ved check-in vejet. Hvis du forinden ønsker at kende vægten på din håndbagage, kan du altid bruge din badevægt hjemme. Overstiger din håndbagage de maksimale 5 kg, eller er den for stor til at blive placeret i bagagerummet over sæderne, vil den blive regnet for indchecket bagage, og du vil blive påkrævet et gebyr i overensstemmelse hermed.

Indchecket bagage

Du må kun medbringe ét styk indchecket bagage. Indchecket bagage på 15-20 kg kan medtages mod et gebyr på 150 kr. pr. vej

Din indcheckede bagage bliver ved check-in vejet. Hvis du forinden ønsker at kende vægten på din bagage, kan du altid bruge din badevægt hjemme. Overstiger din indcheckede bagage de angivne maks. mål, vil du blive opkrævet overvægtsbetaling. 

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr eller andre dyr med på flyrejsen.

Bagage kan tilkøbes online ved Economy billet. Ved øvrige klassebilletter er bagage inkluderet i din billet.

Det er desværre ikke muligt at tilkøbe ekstra bagage eller specialbagage.

Du kan orientere dig om priser i nedenstående tabel: 

 

Ruter: Kreta, Rhodos, Korfu, Malta, Gazipasa, Varna, Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura

 

 Pris v. betaling online 

 

1 stk. håndbagage, stor (Maks. mål: 55x40x23cm/5 kg)

Gratis

 

Indchecket bagage 15-20 kg

150 DKK

 

Håndbagage er den bagage, som du selv medbringer ombord på flyet. Din håndbagage tjekkes i sikkerhedskontrollen, da der er regler for, hvad du må medbringe. Vær derfor opmærksom på følgende:

Separat forevisning ved sikkerhedskontrol

Det er en god idé at tænke over, hvordan du pakker din håndbagage, hvis du ønsker at komme hurtigt igennem sikkerhedskontrollen. Placér derfor genstande, som skal forevises separat i sikkerhedskontrollen, øverst i din håndbagage. Dette drejer sig om:

  • Elektriske apparater som fx kameraer, telefoner, tablets og bærbare computere
  • Væsker
  • Medicin 

Væsker

Du kan medbringe væsker i håndbagagen, hvis de transporteres i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 ml. Du kan medbringe flere beholdere med væske, men ikke flere end der kan være i én genlukkelig plastpose på maks. 1 liter. Du må højst medbringe én af disse poser pr. person. De genlukkelige plastposer udleveres ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Det er tilladt at medbringe Dutyfree-væsker, så længe de transporteres i forseglede poser fra den lufthavn/det luftfartsselskab, de er købt i, og med synlig kvittering i posen. Medicin, babymad eller diætmad på over 100 ml, som du skal bruge under rejsen, kan ligeledes medbringes. Dette skal blot gennemgå en sikkerhedskontrol, og du kan blive bedt om at bevise væskens ægthed.

Ved sikkerhedskontrollen skal dine væsker tages ud af håndbagagen og placeres synligt i den anviste plastkasse, så personalet kan se dem. Det kan ske, at væskerne bliver udtaget til en supplerende sikkerhedskontrol.

E-cigaretter

Du må ikke medbringe nikotin-refill til E-cigaretter påført et faresymbol i din håndbagage. Såfremt passageren ønsker det, kan refill-flasken/-flaskerne transporteres som farligt gods.

Lighter

Du kan medbringe højst én lighter. Denne skal forevises i sikkerhedskontrollen. Grundet  risiko for selvantændelse skal lighteren opbevares i lommen og må ikke transporteres i din håndbagage eller i indchecket bagage.

Du må ikke medbringe:

  • Væsker over 100 ml pr. beholder/1 liter i alt indeholdt i én genlukkelig plastpose)
  • Skydevåben og lignende genstande
  • Spidse/skarpe våben og lignende genstande
  • Stumpe redskaber
  • Eksplosive stoffer og brændbare stoffer
  • Kemiske og toksiske stoffer

For uddybende information vedr. forbudte genstande i håndbagagen, orientér dig da under punktet ” Forbudte genstande i indchecket bagage?”.

I din indcheckede bagage og håndbagage må du ikke medbringe genstande, der falder ind under følgende kategorier:

  • Skydevåben eller andre våben, der er i stand til eller ser ud til at være i stand til at forvolde personskade, fx pistol eller legetøjsgevær. 
  • Spidse/kantslebne våben eller skarpe/spidse genstande, der kan forvolde personskade, fx pile og skøjter.
  • Stumpe instrumenter, der er i stand til at forvolde personskade, fx baseballbat. 
  • Alle sprængstoffer og brandfarlige stoffer, der udgør en sundhedsfare for passagerer, besætningen eller for fly- eller ejendomssikkerheden, fx ammunition, ilt i store mængder og gas.
  • Kemiske og giftige stoffer, der er til sundhedsfare for passagerer, besætningen eller for fly- og ejendomssikkerheden, fx syre og peberspray. 
  • Transport af væsker, geléer og aerosoldåser kontrolleres i overensstemmelse med gældende EU-sikkerhedskrav i lufthavnens beskyttede sikkerhedsområde samt ombord på flyet.
  • Eksempler på genstande, der ikke må medbringes i indchecket bagage og håndbagage: Elektroniske cigaretter, dynamit, krudt, sprængstoffer, herunder detonatorer, sikringer, ammunition, harpuner, granater, minesprængningshætter og plastiske sprængstoffer. Kopier og efterligninger af skydevåben eller legetøjspistoler af alle typer. Gasser: propan, butan. Brandfarlige væsker, herunder benzin, methanol, brandfarlige faste stoffer og reaktive stoffer, herunder magnesium, ildtændere, fyrværkeri, nødblus og andre pyrotekniske artikler. Iltningsmidler og organiske peroxider, herunder blegemidler, reparationssæt til bilkarrosserier. Toksiske eller smitsomme stoffer, herunder rottegift, inficeret blod, radioaktivt materiale, herunder medicinske isotoper. Ætsende stoffer, herunder kviksølv, bilbatterier, komponenter fra brændstofsystemer, der har indeholdt brændstof. Spiseolie (fx olivenolie), der overstiger 1 liter i rumfang.

Genstande såsom golfudstyr, cykler, barnevogne, store musikinstrumenter, våben, fiskestænger, skiudstyr og anden overdimensioneret bagage må ikke medbringes i den indcheckede bagage, men kan medbringes som specialbagage. Tilkøb af specialbagage kan foretages hos SAS.

Glemmer eller mister du dit boardingpas, har du mulighed for mod gebyr at få udstedt et nyt i lufthavnen. Dette kan ske indtil senest 40 minutter før den planlagte flyafgang.

Det kan lejlighedsvis grundet forsinkelser i vores betalingssystem ske, at bookinger ikke bekræftes, og en e-mail-bekræftelse derfor ikke sendes af sted. Sker dette, vil vores bookingsystem forsøge at behandle betalingen igen. Men hvis der ikke er modtaget autorisation fra banken, vil flyvningerne automatisk blive annulleret, hvorfor der ikke sendes nogen e-mail med bekræftelse.

Ønsker du at kontrollere status for din booking, kan du altid gå til Min billet.

Er bookingen bekræftet, vises den på skærmen med oplysninger om de bookede flyvninger samt beløbet, der opkræves for den valgte betalingsform.

Er bookingen afvist og flyvningen annulleret, vises en meddelelse vedr. annulleringen, og ingen betalinger vil blive gennemført.

Ja, det kan du. Hvis du efter betaling af flybilletterne ønsker at foretage ændringer mht. til destination, rejsetidspunkt, rejsedeltagere etc., er det muligt, forudsat at flyselskabet bekræfter, at en sådan ændring er mulig.

Ved ændringer gælder følgende regler: Ved ændringer af billetter, der meddeles Airnavia, er flyselskabet berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører. Ved ændring af destination eller dato påregnes et gebyr på 500 kr. Ved ændring af navn pr. person pr. vej påregnes et gebyr på 300 kr.

Eventuelle prisforskelle i forhold til gældende prisliste opkræves hos eller refunderes til passageren. Ved ændringer som ovennævnte, der meddeles Airnavia og ikke bekræftes af flyselskabet, er flyselskabet og Airnavia berettiget til at betragte som afbestilling og ny indtegning.

Boarding lukker 45 minutter før afrejsen, og du skal være ved boardinggaten senest 60 minutter før afrejse. Du skal forevise gyldig rejselegitimation og boardingkort ved boardinggaten. Passagerer, som kommer for sent til boardinggaten, afvises og kan ikke komme med flyet. Ønsker du at komme med et senere fly, skal du købe en ny billet til den gældende pris.

Hos Airnavia kan du betale med American Express, Visa og Mastercard kreditkort og følgende betalingskort: Maestro, Visa Connect, Visa Electron, Mastercard Prepaid og Visa Delta.

Bookinger betalt med kreditkort eller et Mastercard Prepaid-kort pålægges et gebyr på 2 % af den samlede transaktionsværdi.

Der vil ikke forekomme kreditkortgebyr, når man betaler med et betalingskort eller SEPA-bankoverførsel (kun i Tyskland).

Airnavia bestræber sig på at indlæse flyveplaner mindst 5-6 måneder frem.

Hos Airnavia tildeles du et sæde i flyet, når du checker ind i lufthavnen. Dette sæde bedes du indtage under din flyrejse. I bookingforløbet har du på visse afgange mulighed for at forudbestille dit sæde mod gebyr.

Hos Airnavia er alle skatter og afgifter inkluderet i rejsen. Skatter og afgifter fremgår af din billet samt oplyses ved køb af rejsen.

Når du køber din flybillet gennem Airnavia, er du som udgangspunkt dækket af EU’s forordning om passagerrettigheder for flyselskaber. I stedet for at rette henvendelse til Airnavia, skal du ved forsinkelser, aflysninger, overbookinger, beskadiget eller mistet bagage mv. rette direkte henvendelse til det flyselskab, der udfører selve flyvningen af ruten. Airnavias flyvninger opereres udelukkende af SAS, hvorfor en eventuel kompensation grundet ovenstående årsager skal sendes til det pågældende flyselskab. Skulle du som rejsende komme ud for en sådan situation, er du altid velkommen til at kontakte os for mere information. Du kan læse mere om dine rettigheder som rejsende her.