Tilbage
Tag på vandretur

Gratis parkering

I Aalborg Lufthavn kan du parkere gratis 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.

Lufthavnen tilbyder nemlig alle sine rejsende gratis parkering på en af de mere end 4.000 parkeringspladser fordelt på forskellige parkeringsområder foran lufthavnen.

Når din bil er parkeret, holder Trafikkontoret i lufthavnen et vågent øje med den. Bilerne på parkeringspladsen er nemlig videoovervåget, og vagthavende følger trafikken på store skærme. Du kan således med ro i maven lade bilen stå, indtil du atter er landet i lufthavnen.

Grundet tilbuddet om gratis parkering tiltrækker Aalborg Lufthavn et stort antal passagerer fra hele Jylland, da en hel periodes gratis parkering hurtigt opvejer de eventuelt ekstra kilometer i bilen til og fra lufthavnen.

Aalborg Lufthavn tilbyder desuden betalingsløsningen Direct Parking. Her er du sikret let tilgængelig parkering lige ved terminalen og ingen ventetid. Denne løsning henvender sig typisk til pendlere eller andre, der vil spare tid ved at parkere blot to minutter fra check-in.